Skrivelse til Rigsrevisionen

Til Rigsrevisionen

Jeg har  læst Rigsrevisionens beretning fra 2023 om tilsynet med forsyningssektoren (SR1122.pdf). Beretningen fremhæver, at kommunalt ejede forsyningsselskaber ofte misbruger deres monopollignende position. Når interne handler mellem koncernforbundne selskaber sker uden reelle markedsmekanismer, kan det føre til urimeligt høje priser for forbrugerne. Rigsrevisionen vurderer desuden, at ulovlige aftaler er langt mere udbredte, end Forsyningstilsynet hidtil har afdækket.

En mere udbredt og alvorlig problematik

Selvom Rigsrevisionen har peget på væsentlige og ulovlige forhold i energisektoren, afslører rapporten jo også  indirekte,  at revisionen ikke har set og erkendt de  meget alvorlige ulovligheder, som ofte ligger til  grund  for mange af de projekter som vedtages og etableres i den danske energiverden – til stor skade for forbrugerne. I samme åndedrag må man også fremhæve de grove manipuleringer og fordrejninger der sker via rammevilkår (varmeforsyningslov, CO2-opgørelsesmetoden DK2020, og samfundsøkonomiske beregninger i bred forstand), som ligger til grund for beslutningerne af mange og dyre energiprojekter.  

Herunder gennemgår jeg fem konkrete forløb ved danske energiselskaber, hvor der er  tale om grove  forhold, som kun kan betegnes som bevidst og systematisk organiseret kriminalitet. Forløbene viser, hvordan der bevidst udvikles forkerte og ineffektive energisystemer, som i sidste ende påfører brugerne alt for høje varme- og energipriser. Ledelserne gennemtvinger disse løsninger ved hjælp af stærkt forvrængede og manipulerede forudsætninger, som forbrugerne uundgåeligt ender med at betale for. De fem sager er for kommunerne Odense, Odsherred, Randers,  Frederikshavn og Svendborg, som blot udgør et lille udsnit af de kommuner, hvor der foregår grove ulovlige og kriminelle forretningsgange, til stor skade for forbrugerne.

 Men først forhistorien:   

 For alt for ofte handler energiselskaber og kommuner uden respekt for lovgivningen, med borgmestre, energidirektører og bestyrelser som hovedansvarlige for grove, ulovlige og systematiske overgreb mod en forsvarsløs befolkning. Myndigheder og ministerier udviser passiv accept, mens varmepriserne stiger, og forbrugerne tvinges til at betale. Den organiserede karakter af disse handlinger bliver tydelig, når statens skrappeste inddrivelsesredskaber – fogedretten og udlæg – anvendes til at opkræve gæld baseret på ulovlige og kunstigt opskruede energiregninger. Regninger, der reelt skal finansiere prestigeprojekter og fejlslagne energianlæg, drevet frem af lokale magthavere præget af grov inkompetence, magtbegær og storhedsvanvid.

Samtidig blokerer de samme aktører aktivt og bevidst for de værdiskabende synergier, som kan opnås gennem sektorintegration, innovation og ny energiteknologi – løsninger, der kunne udnytte billig vedvarende energi fuldt ud og bringe Danmark tæt på et 100 % fossilfrit samfund hurtigt og effektivt. Eller med andre ord systemerne er der, men snæversynethed drevet frem af grove ulovlige tiltag i kommunerne og i kommunernes energiselskaber står reelt i vejen for en dynamisk, harmonisk og rigtigt energitransformation over mod et grønt, bæredygtigt og særdeles energieffektivt energisystem som virkede i den brede befolknings tjeneste.  

 Geotermisagen i Viborg fra 2012 er et klart eksempel på de grove ulovligheder som kom til at virke til stor skade for forbrugerne. Et projekt som blev godkendt via et lovligt projektforslag med en budgetramme på 12 mio., men endte med at koste 170 mio. hvor der i forløbet uden et lovligt grundlag skifter projektet ejer, og navnlig projektsummen øges voldsomt, og med regningen sendt videre til magtesløse forbrugerne, som helt klart er ulovlig, når man i sidste ende tvinger forbrugerne til at betale. Yderligere: Trods klare regler fra bl.a. Indenrigsministeriet undlod Viborg Kommune at føre nødvendigt tilsyn i forbindelse med bevilling af den store kommunegaranti på de 170 mio. Alle involverede kontrolinstanser undlod at gribe ind, men ender tværtimod med at godkende Viborg kommunens fremgangsmåde, så fjernvarmekunderne i en 5 årig periode via voldsom opskrevne varmeregninger betaler for den ulovlige fremgangsmåde. 

  Fremgangsmåden med administrativt at øge budgetrammen langt over projektforslagets økonomiske rammen, som klart er ulovlig, og som for første gang sker i stor stil med geotermiprojektet i Viborg, er herefter blevet  en  fremgangsmåde som virkelig har dannet skole i de kommunalt ejede energikoncerner. Hertil støtter byråd og den kommunale administration på alle måder op om det ulovlige virke, som virkelig skader den grønne omstilling, og virker til store og voldsomme varmeregninger for en forsvarsløs befolkning, som i praksis via en voldsom lovløshed på området reelt er tvangsindlagt til at betale.

 Og særlig efter Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende gaskrise slår  politikerne på Christiansborg alarm, og kræver hurtig udrulning af fjernvarme – men i stedet for gennemtænkte løsninger, er det blevet startskuddet til en bølge af dybt uansvarlige projekter, netop drevet frem af den uansvarlighed der i vid udstrækning var så stor og markant grobund for i de kommunale energikoncerner.  Projektforslag uden realistisk indhold udformes som skinmanøvrer,  af loyale rådgivende ingeniører, der udformer projektforslag uden hold i virkeligheden, som  startskuddet til en økonomisk katastrofe. Eller budgetterne overlades til fuld afsporing – priserne på materialer, gravearbejde og lønninger i det hele taget eksploderer, uden at nogen sætter foden ned. Myndigheder og kontrolinstanser som kommuner, rådgivere, Energistyrelsen, advokater og Forsyningstilsynet lukker alle øjnene eller spiller med i det, der ligner et systematisk svigt. Resultatet er, at projekter som i  Odsherred, Sorø, Esbjerg, Farum og Nordals osv. osv. udvikler sig til økonomiske katastrofer med massive budgetoverskridelser og voldsomme varmeregninger for forbrugerne.  

Den udbredte, skadelige og ofte retsstridige forvaltningspraksis i kommunerne og deres energiselskaber undergraver i markant grad kommunernes samlede energitiltag. Situationen forværres imidlertid af de klimaplaner kommunerne arbejder med,  navnlig via opgørelsesmetoden DK2020, der bygger på en grundlæggende misforståelse: at enhver produceret kilowatt-time fra vedvarende energi automatisk fortrænger fossil energi. Herunder at en sparet kilowatt er en fossilproduceret kilowatt, men ofte er det en sparet VE-kilowatt som virker til at mere og mere VE-strøm gøres ubrugelig.

Netop denne fejlopfattelse ligger nu til grund for milliardinvesteringer – senest i Brønderslev, hvor der planlægges en energipark til 3 mia. kr. med solceller og vindmøller. Bagmændene hævder stolt, at parken vil gøre kommunen CO2-neutral, fordi den årligt producerer energi svarende til kommunens forbrug. Men det afgørende ignoreres: produktion og forbrug falder sjældent sammen, og der er ingen aftagere til strømmen, når den produceres. Kommunens øvrige energitiltag er helt uden kobling til den store produktion fra energiparkens VE. Resultatet er, at strømmen ofte produceres, når ingen har brug for den – og mangler, når behovet er størst. Uden integration med lokalt forbrug og uden fossilfri backup, når VE ikke leverer, er projektet fra start økonomisk dømt til fiasko. Konkurs og oprydning betalt af skatteyderne er blot et spørgsmål om tid.

HOFOR har brugt 170 mio. kr. på at lægge rør ud til koldt vand til store køleforbrugere i det centrale København. Vandet produceres af en dampdrevet kølemaskine i de gamle turbinehaller ved Det Kongelige Teater. Anlægget forsynes via et nyt damprør fra Amagerværket. Den termiske køleproces bruger ikke strøm – hvilket Københavns Kommune og HOFOR fremstiller som en miljøfordel.

Virkeligheden er det stik modsatte. For at levere dampen “som spild” fra elproduktionen må Amagerværket producere strøm – også når der er rigeligt med billig solcellestrøm. Dermed skubbes endnu mere vedvarende energi ud af nettet netop på de varme, solrige dage, hvor kølebehovet er størst og solceller producerer mest.

Havde HOFOR intet foretaget sig, og ladet forbrugerne beholde deres el-drevne køleanlæg, kunne kølingen være drevet af den billige, overskydende solstrøm. I stedet sejles verdens skove ind og brændes af for at producere værdiløs strøm sammen med damp til køleanlægget – en løsning, der både underminerer VE-integrationen og øger CO2-belastningen.

I Aalborg har man umiddelbart sat et køleanlæg i drift til 140 mio. kr. der udnytter koldt vand fra Portlands kridtgrave, og derfor næsten ingen strøm forbruger. Men for blot 10 mio. kr. kunne der være installeret konventionelle el-drevne køleanlæg – eksempelvis til det nye regionshospital – som vil forbruge langt mere strøm, men   kunne udnytte overskydende solstrøm på varme dage, hvor kølebehovet er størst og netop når solceller producerer mest og elpriserne ofte er nul eller negative..

Disse projekter er eksempler på, hvordan politiske prestigeprojekter og teknisk uvidenhed driver fejlinvesteringer frem, der modarbejder reelle klima- og energigevinster, og som i sidste ende efterlader borgerne med regningen.

Siden krigen i Ukraine har politikere og embedsmænd kastet sig hovedløst ud i et fjernvarmeeventyr, der allerede har kostet danskerne mindst 25 mia. kr. når mange af de nye installationer koster 3 - 400.000 kr. pr. husstand. En fuldstændig grotesk fejlanvendelse af samfundets penge - da der oplagt er langt bedre og billigere løsninger, som virkelig indpasser meget VE.

Ørsted der for 3 år siden havde en børsværdi på lige under 600 mia. går nu konkurs, hvis ikke der kan rejses ny kapital (staten = danske skatteydere må til lommerne) - igen et levende bevis på, at ingen bruger møllestrøm, og ingen har tænkt i helheder for at skabe et energisystem som overvejende drives af møllestrøm som sammen med backupkraftværker kunne levere hele regioner og landes el, varme og energiforsyning i det hele taget billigt, rent og effektivt. Eller samlede systemintegrationer som Ørsted havde alle forudsætninger for at markedsudvikle og gøre lande og regioner fossilfrie fra sol og vind, affald og lokal biomasse.  

Samtidig pøser staten nu 55 mia. kr. i tilskud til en ny 3 GW havvindmøllepark – mere, end det koster at bygge hele parken. Hvorfor? Fordi vi har brugt milliarder på energiprojekter, der slet ikke er designet til at udnytte vindstrømmen som i et hele med kraftværker er en reel grundstamme i et energisystem som leverer hele energibehovet (el, varme og procesenergi).

Opgørelsesmetoden DK2020 skæbnesvanger for VE udbygning i kommunerne:

Sandheden er meget brutal: De kommunale varmeplaner ignorerer totalt, hvordan vind- og solstrøm kan indpasses effektivt. Resultatet er en energipolitik, hvor vi brænder milliarder af på prestigeprojekter, der fordyrer energien, ødelægger markedet for VE og efterlader borgerne med ineffektive energisystemer som leverer alt for dyr energi som ‘systemet’ så via grove ulovligheder tvinger borgerne til at betale for. 

Problemet er, at opgørelsesredskabet DK2020 er fundamentalt fejlkonstrueret og leder derfor kommunerne ind i en strøm af fejlinvesteringer. Nok vigtigst! De investerer både forkert og alt for meget, når billige og ligefremme løsninger, som virkelig kunne indpasse meget VE, tilsidesættes.  

 Tænketanken Concito har  via samarbejde med Realdania, Energistyrelsen og  Kommunernes Landsforening (KL) været en af hovedarkitekterne bag DK2020-metoden til opgørelse af kommunernes klimaregnskaber. Opgørelsesmetoden fungerer i praksis som et styringsværktøj, der måler på kommunernes klimaplaner og anviser reelt, hvilke virkemidler og investeringer kommunerne skal vælge for at nå 2030- og 2050-målene.

Praktisk CO2-opgørelse via DK2020:  

 I praksis opgøres energi og strøm på den måde, at strømdelen vægtes efter en gennemsnitlig CO2 belastning for hele landet som Energinet opgør, og alt varme og procesenergi antages CO2 neutral hvis der anvendes biomasse eller andre CO2 neutrale energikilder. Men ikke noget overhovedet, om hvor god det samlede system for en kommune,  er til at skabe reel værdi af meget VE fra vind og sol for en kommune.    

Når København og HOFOR med den nylige beslutning om at investere 3 mia. i 300 MW varmepumper som optager spildenergi fra byens virksomheder og rensningsanlæg, så har man sammen med øvrige investeringerne på Amagerværket nået en samlet investering på mere end 20 mia. siden AMV1 kraftværket bygges om til at brænde træpiller. 

 Resultatet er, at der på Amagerværket årligt brændes mere end 2  mio. ton affald og langt overvejende træ. Strømproduktion fra kraftværkerne produceres efter fjernvarmebehov, og ikke efter behovet for strøm. Der er etableret alt for få og alt for dyrere varmepumper, som kostede over 10 mio. pr. MW kapacitet, hvor markedet tilbyder varmepumper til under 2,5 mio., der dog bruger væsentlig mere strøm. Et forhold som er fuldstændig ligegyldig, når varmepumpen virker i et setup sammen med et kraftværk, så varmepumpen kun virker ved den meget billige VE-strøm. Eller fordelen er oplagt ved at bruge meget af den billige VE-strøm i stedet for store kapitaludgifter på bekostning af forbruget af strøm.

 Sammen med Avedøre brændes der i dag over 2.5 mio. ton træ årligt for at forsyne Storkøbenhavn med fjernvarme. Realiteten er imidlertid, at 3 GW billige varmepumper – som de kendes fra Stockholm, der køler havvand – kombineret med de rette kraftværker både kunne have styrket økonomien omkring energiøen Bornholm ved at koble øen sammen med de københavnske kraftværker,  og derved gjort det muligt at etablere energiøen uden støtte. I et sådant system hvor varmepumper og strømforbruget i elnettet har fortrin til at aftage møllestrømmen, kunne under halvdelen af de nuværende brændsler i effektive kraftværker supplere møllestrømmen fra Bornholm, så hele elbehovet til Sjælland og øerne kunne dækkes af københavnske kraftværker, når møllerne på Bornholm ikke producerer. Det er lige præcis sådanne rigtige og værdiskabende tiltag DK2020 opgørelsesmetoden reelt står i vejen for. 

 I 1980’erne etableredes store og billige varmepumper i Stockholm som køler havvand, se Link som koster under 1/4 af de meget bekostelige anlæg HOFOR og Københavns Kommune valgte. 

 I 2021 vurderede Københavns kommune, at det samlet kom til at koste 200 mia. at indfri kommunens 2030 mål, hvor langt hovedparten af de mange penge skulle bruges til energirenovering af den københavnske boligmasse. Her er det man spørger sig selv, om de mange penge er investeret rigtig, når rigtige kraftværksanlæg på de Københavnske kraftværker  (Avedøre og Amager) kunne gøre hele Sjælland og Øernes strømforsyning CO2-neutral sammen med Energøen Bornholm og fjernvarme fra varmepumper kunne levere hovedparten af Københavns behov, og når kraftværker kun producerer strøm, når VE ikke forsyner, kunne der leveres  ekstrem billig fjernvarme. Eller når markedsprisen for at levere 100 % bæredygtig fjernvarme til en Københavnsk bolig, så er under 2500 kr. årligt, hvor stort er behovet så for at bruge 1 mio. kr. eller mere på at holde varme inde i bygningen - energirenovering miljøbelaster jo også. Men igen er det DK2020 der forvrider forstanden på planlæggerne og jubelglade beslutningstagere som ikke har forstået de overordnede sammenhænge, for at gøre et land fossilfri.    

 Det er DK2020 opgørelsesmetoden som i bund og grund tillader denne enorme misallokering af samfundets midler til energisystemer, som i det store og hele udøver et svineri med verdens ressourcer f.eks. i form af alt det træ som uhæmmet brændes af i København, i stedet for at bruge møllestrøm og understøtte økonomien i Energiøen Bornholm. 

Artikel fra ing.dk (Bag en betalingvæg) om det katastrofale i stagnationen i udviklingen i strømforbruget se Link  netop i forlængelse af at DK2020 ikke på nogen måde vægter et strømforbrug i varme- og industrisektoren som sigter på at bruge VE-strømmen sammen med backupkraftværker, så stiger forbruget ikke. 

DK2020 opgørelsesmetoden står reelt i vejen for den grønne omstilling, fordi den igen og igen tillader kommunerne at iværksætte forkerte tiltag!  

En af flere ligefremme metoder til at bruge VE strømmen og skabe værdi sammen med det nye biomassekraftværk på Amagerværket : 

En amerikansk elradiator med lager se

Radiatoren til 3000 kr. engros kan varmes med strøm og indeholde 20 KWh energi, som kan frigives til rummet efter behov. Radiatoren kan varmes om natten ved billig strøm og kan varme rummet i 24 - 48 timer uden at aftage strøm. Det perfekte redskab til at aftage varierende VE strøm.  

En husstand kan fuldt ud monteres med el-varme for 15 -20.000 kr. Det er selvfølgelige lige til, systemet bruger den infrastruktur i form af el-nettet, som er etableret og lagerevnen i radiatoren gør, at energien kan fremføres til huset, når der er ledig kapacitet i el-nettet, og når VE strømmen forekommer.  Der vil også forekomme dage, hvor der ikke er VE tilgængelig. Der er den ligefremme synergi med et fjernvarmeværk som også aftager store mængder VE, når den forekommer. Når der mangler strøm i de individuelle elopvarmede boliger, og der er sammenfald med varmebehovet i fjernvarmesystemet, så starter et kraftvarmeværk  ved fjernvarmeværket, som yder strøm til de individuelle opvarmede boliger og spildvarmen fra kraftværket udnyttes i fjernvarmesystemet. 

På Amagerværket har HOFOR umiddelbart investeret 6 mia. i at bygge AMV4 kraftværket om til biomasse. Før ombygningen havde værket  ved kul en el-virkning på 36 % sammen med fjernvarmeproduktion. Efter ombygningen reduceres el-kapaciteten fra 250 MW til 150 MW men elvirkningen reduceres ned til 24 % for at kunne yde mere varme af de omsatte brændsler.  

 Man kunne uden problem bibeholde eleffekten på 250 MW og el-virkningen på de 36 % og kraftværket ville ikke blive dyrere at lave, og det kunne stadig ombygges til biomasse for de 6 mia.  Men kraftværket skal jo KUN virke når der mangler strøm og der ikke er VE-strøm til store varmepumper som forsyner København med fjernvarme. Men med det man har gjort i København, ender man med at brænde alt for meget træ, når VE i store og billige varmepumper kunne have forsynet hovedstaden.  

 Eller synergien er oplagt når København fjernvarmeforsynes af store centrale varmepumper som køler havvand, sammen med 75.000 husstande på Sjælland og på øerne, varmeforsynes med VE strøm i billige el-varmeanlæg, når den forekommer. I perioder med mangel på VE strøm forsyner Amagerværket elradiatorerne om natten og spildvarmen forsyner København med fjernvarme, og i dagtiden forsynes de elopvarmede boliger med den gemte varme i radiatorerne og kraftværket kan forsyne det alm. elforbrug i el-nettet, og spildvarmen forsyner København.  

I stedet for at brænde 1,5 mio. ton træ årligt, så falder forbruget nu til under 500.000 ton, når varmepumperne langt overvejende forsyner København med behovet for fjernvarme.  I den sammenhæng at HOFOR har brugt 3 mia. på varmepumper som udnytter spildenergi så koster 3  GW som varmepumperne i Stockholm ikke over 6 mia. og over 80% af fjernvarmen til Storkøbenhavn kan nu komme fra varmepumper ved billig VE-strøm fra Bornholm.   

Energistyrelsen – den politiske kampplads - der langt overvejende ødelægger udviklingen på energiområdet. 

 Energistyrelsen fastlægger rammer og nøgletal for kommunale energiprojekter, men disse er politisk vægtede frem for fagligt underbyggede. Resultatet er dyre fjernvarmeprojekter til 300.000–400.000 kr. pr. husstand, med lav integration af billig VE-strøm, og jo imens lokale vindmøller ofte står stille, som et larmende bevis på den manglende VE-integration.

Politikere og rådgivere manipulerer forudsætninger i projektforslag for at fremme meget dyr fjernvarme knyttet til kommunale prestigeprojekter, hvilket påfører forbrugerne højere energiudgifter end nødvendigt. Samtidig fremmes store private energiparker uden reelle aftagere til elproduktionen, hvilket vil føre til økonomiske tab og miljøskader, når anlæggene med sikkerhed snart må skrottes.

 I krydsfeltet mellem naive politiske korsfarer der via dansk energipolitik vil redde verden, en groft politiseret Energistyrelse, hvis faglighed er undertrykt helt ud i det perfide, og lobbyister der har forfinet deres politisk fodarbejde for at trække så mange penge op at statskassen som mulig (uden sigte til om deres energisystem så også skaber værdi for det Danske samfund), er den egentlige årsag til at der bruges så styrtende mange penge til et samlet energisystem, fyldt af uendelig mange konflikter, bla. derfor må verdens skove i stor stil sejles ind fra verdens lande og brændes af.    

Siden 2011 har jeg – både i egne virksomheder og som ansat hos andre – fungeret i forskellige kundeforhold med kommuner og kommunale energikoncerner. I den forbindelse har jeg deltaget i langvarige forhandlingsforløb med borgmestre, forsyningsselskaber, Energistyrelsen og kommunale energiselskaber.  Det har givet mig en indgående indsigt i, hvordan beslutninger reelt træffes i sektoren.

Frederikshavn – et skoleeksempel på grove ulovligheder og bevidst manipuleringer af forudsætninger og en deraf  ødelæggende grøn omstilling

Frederikshavn Kommune viser, hvor galt det kan gå, når lokalpolitisk magt, rådgivende ingeniører og en kommunal energikoncern samlet udviser stor uansvarlighed. Aktører som samlet har en stålsat vilje til at begå grove ulovligheder drevet frem af en energivision der bygger på luftkasteller..

 Borgmester Birgit Hansen har gennem sit virke i Kommunernes Landsforening, som repræsentant i Grøn Trepart og tidligere formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, har sjovt nok haft en direkte indflydelse på de metoder (DK2020) og rammer, som styrer kommunernes klimaregnskaber, og som derfor følges slavisk i Frederikshavn til meget stor skade for den grønne omstilling og for  forbrugerne, som ender med at betale alt for meget for deres energi. 

Hvis man vil forstå, hvor skadeligt udviklingen har været  i Frederikshavn, så må man se på, hvordan klimaplanen faktisk forvaltes:  politiske beslutninger træffes uden fagligt grundlag, kritiske indsigter tilsidesættes, sammen med at alle regler og love bøjes og tilrettes og virkelig tåbelige administrative tiltag bruges som værktøj til at fastholde et politisk narrativ om at meget VE sammen med ekstrem bekostelige energirenoveringer, er den rette vej frem. 

I forlængelse af kommunens klimaplan planlægges en massiv udbygning  med sol og vind, båret frem af en urokkelig tro på, at den producerede strøm skaber værdi – sådan som DK2020-opgørelsesmetoden overbeviser inkompetente beslutningstagere i kommunen om. Konkret arbejdes der på at etablere 250 hektar solceller og 75 MW havvind. Alene vindmølleparken vil producere lige så meget som  hele kommunen selv forbruger – men produktionen falder i overvejende grad på tidspunkter, hvor der ikke er lokalt forbrug.

I virkelighedens verden, uden for Frederikshavn Kommunes klimaregnskaber, vil de eksisterende solceller og vindmøller allerede dække deres del af forbruget, når der er sammenfald mellem produktion og forbrug. Når den nye, enorme VE-kapacitet producerer samtidig med de eksisterende anlæg, er det derfor kun en mikroskopisk del af strømmen, der kan afsættes til forbrugere i Frederikshavn.

Og eftersom stort set alle øvrige jyske kommuner følger samme uansvarlige strategi – ukritisk drevet frem af DK2020-opgørelsesmetoden – er resultatet klart: der findes i praksis ikke en eneste stikkontakt i hele Jylland, der kan aftage den ekstra strøm fra Frederikshavns VE-eventyr. Konsekvensen er uundgåelig: energiparkerne vil før eller siden gå konkurs. 

Mit virke i Frederikshavn

 I april 2016 tiltrådte jeg som direktør for IESenergy (IES) efter projektarbejde med halmkraftværker integreret med varmepumper til fjernvarme. Jeg havde allerede indledt samarbejde med Siemens og Rolls-Royce om store halm- og biogaskraftværker i en dualistisk opsætning, hvor varmepumper kunne bruge strøm til fjernvarme eller kraftværkerne producere el til nettet sammen med spildvarme til fjernvarmeforsyning.

I juni 2016 præsenterede vi sammen et projekt for Frederikshavn Forsyning og kommunen: et 30 MW halmkraftværk på havnen sammen med varmepumper med 60 MW fjernvarmekapacitet, tilstrækkeligt til hele Frederikshavn, Strandby og Sæby. Varmen kunne leveres til  150 kr./MWh – omkring 7.000 kr. årligt pr. husstand, når fjernvarmenettet skulle drives og vedligeholdes eller markant under datidens niveau.

 En samlet løsning hvor 10.000 husstande uden for fjernvarmeområderne varmeforsynes med strøm, i samdrift med en stor udbygning med VE og halmkraftværker  i Skagen og Frederikshavn, blev foreslået og var unikt. Dels kunne systemintegrationen udnytte al VE i kommunen selv efter en kraftig udbygning, og for et minimum af halm kunne de mange husstande med el-varme varmeforsyning sammen med fjernvarmebyerne - en løsning som kostede en brøkdel af det vanvid kommunen igangsatte, som kun ud fra nogle skrivebordsøvelser gjorde gavn, for i den virkelige verden var tiltaget fuldstændig skadelig. . 

 Trods potentialet for billig fossilfri varme og integration af vind, halm og biogas, afviste kommunen og forsyningsselskabet projektet leveret af Siemens og andre pålidelige leverandører. Efter et år fratrådte jeg som direktør, hvorefter ejerne videreførte IES i samarbejde med kommunen,  Energibyen Frederikshavn og Victor DST (Victor). Projektet fra aktørerne i Frederikshavn blev profileret som lokalt grønt fyrtårn, understøttet af Ringkøbing Landbobank.

Tager man et skridt tilbage, tegner der sig et særligt billede af Frederikshavn Kommune:

 I forlængelse af en fuldstændig forkert opgørelsesmetode vedr. CO2 udledningen (DK2020) skal der inden 2030 ifølge kommunens klimaplan investeres 24 mia. i tiltag som skal få planen til at lykkes, så kommunens CO2 udledning i 2030 reduceres med 70 %. 

 Minimum halvdelen af de mange penge bruges på energirenovering af boligmassen, der skal installeres individuelle varmepumper og udrulles fjernvarme, og der skal opstilles solceller og vindmøller. Alle de mange penge bruges på noget som på ingen måde hænger sammen, og de etablerede energiparker vil med sikkerhed gå konkurs, fordi ingen har tænkt den tanke, at der skal være nogle som bruger strømmen fra parkerne, når den produceres. 

Den grove samfundsnedbrydende kriminalitet som udspringer i Frederikshavn omkring energiaktiviteter: 

 At energiaktørerne i kommunen med borgmesteren i spidsen løfter i flok omkring en fuldstændig tåbelige og helt igennem forkert tilgang til udfasning af CO2 via kommunens klimaplan, står den dag i dag lysende klart - man har ødslet mange penge bort, og fravalgt billige og ligefremme løsninger, som kunne langt mere - hvor et af de virkelige effektive redskaber er el-varme i boligmassen uden for fjernvarmeområder i samdrift med fjernvarmeværkernes halmkraftværker. Et af de så absolutte vigtigste redskaber for at gøre en kommune CO2 neutral, er at afstå fra at bruge uendelig mange milliarder på energirenovering, netop når fossilfri varme er meget billig fra de rette systemer. Kostprisen for et årligt varmebehov til en utæt 70’er bolig, i et fjernvarmeområde med de rette dualistiske produktionssystemer, koster maximalt 2.500 kr. når fjernvarmenettet under alle omstændigheder skal drives og afskrives, hvorfor det selvsagt ikke giver mening at bruge 1 mio. eller mere på at isolere boligen, for at holde varmen inde.   

 Samarbejdet mellem IES og Victor var den, at IES solgte varmepumperne, og Victor producerede og opstillede anlæggene. 

Men for mig står det jo ret hurtigt klart, at kommunen og Frederikshavn Forsyning ønsker under kraftig påvirkning af kommunens klimaplan, ikke de store kraftværker og el-varme i byer uden for fjernvarmeområderne. 

 Mine henstillinger om at Varmeforsyningsloven foreskriver at man skal vælge det samfundsøkonomiske bedste projekt, som mit projekt helt klart var, finder ingen klangbund hos beslutningstagerne i kommunen. 

 Da jeg sommeren 2017 stopper og bryder med IES er jeg ikke helt klar over, hvad der foregår, bortset fra at ejerne af IES sammen med ledende aktører i Frederikshavn kommune fravælger de store varmepumpe og de tekniske løsninger fra Siemens og Rolls Royce. Dette til fordel for små ammoniakvarmepumper fra Victor.  

 Da IES i løbet af 2018 virkelig begynder at markedsføre anlæggene til flere danske fjernvarmeværker og der afholdes de første licitationer, fremkommer der højlydte protester fra konkurrerende virksomheder til IES (RMV, Sabro, Innoterm, Verdo mf) over at IES varmepumperne er voldsom oversolgt mht. ydelser via licitationerne. Frederikshavn Forsyning, alle ingeniørfirmaerne, Frederikshavn Kommune, Energibyen og ikke mindst IES og Victor, ved at varmepumperne ikke kommer til at virke, efter det som udmøntes i licitationerne, kan på ingen måde lade sig gøre. Det er med andre ord grove ulovligheder bevidst at manipulere licitationerne, så IES varmepumperne vinder på et forfalsket grundlag. 

 Når f.eks. Frederikshavn kommune skal stille en kommunegaranti til Frederikshavn Forsyning, når de skal købe varmepumpen, så skal kommunen få et anderkendt rådgivende ingeniørfirma til at se projektet igennem, og ingeniørfirmaet skal sige god for at det overholder de krav der er i det projektforslag som kommunen har godkendte. I Frederikshavn gennemgår COWI projektet for kommunen. COWI godkender projektet og kommunen stiller en kommunegaranti på 140 mio. til Forsyningen. COWI ved at varmepumpen ikke virker, og at den yder langt under det fastsatte i licitationen og forudsat i projektforslaget. COWI, kommunen  og Forsyningen handler derfor groft uansvarlig og ulovligt.   

Da varmepumperne sættes i drift ved de 3 fjernvarmeværker i Frederikshavn Kommune, leverer de heller ikke som lovet, men præsterer markant under de angivne værdier i licitationsmaterialet. Flere anlæg bryder sammen og står stille i årevis, og først efter meget kostbare indgreb fungerer de fleste i dag.  

 Det helt store spørgsmål er, hvorfor fortsætter man i Frederikshavn med at producere og markedsføre varmepumper, som alle aktører ved ikke kommer til at virke. Victor DST havde en egenkapital på 20 mio. før det hele begyndte og havde til varmepumpeudviklingen fået ubegrænset kredit fra Ringkøbing Landbobank.   

Samlet sælges der varmepumper for omkring 800 mio. til 8 fjernvarmebyer rundt om i landet.  

November 2021 går Victor endelig konkurs efter en betalingsstandsning. IES har i dag en negativ egenkapital på 8 mio. og har stoppet alt aktivitet. 

Hvordan man samlet Energibyen, kommunen, rådgivere kan drive noget frem,  som bevidst hviler på en så voldsom konstrueret løgn, som alle sammen med kommunens vanvittige klimaplan, som alle så som noget unikt. 

 Eller jeg må i dag konkludere, at den massepsykose, som har præget alt og alle i kommunen i kølvandet på kommunens klimaplan, har kørt kommunen i sænk vedr. alt med energi. En klimaplan som bygger på en helt absurd og forfejlet forståelse af både energistrømme og økonomiske sammenhænge, som sammen med en udtalt magtarrogance udført af centrale personer i kommunen, driver det hele ud over kanten. Der er skabt en illusion af mål og midler, der i kombination med en voldsom inkompetence og storhedsvanvid i alle led af kommunens beslutningskæder, uundgåeligt har ført til, at grov og organiseret kriminalitet blev det næste naturlige trin ned ad vanviddets trappestige i Frederikshavn.

Alle tilsynsmyndigheder Ankestyrelsen, Forsyningstilsyn, Politi, rådgivere i bred forstand, advokater,  Indenrigsministeriet mf. svigter totalt og lader de ulovlige forhold passerer til stor skade for forsvarsløse forbrugere i Frederikshavn Kommune.  

Organiseret kriminalitet i Svendborg: 

Sommeren 2015 har jeg møde med ledelsen og bestyrelsen for Svendborg affaldskraftværk. 

 Gennem flere år (før 2015) havde Svendborg Kommune ikke sat sit affald i licitation. Men ikke nok med det, for at bevare affaldskraftværket i Svendborg, sådan at det kunne yde tilstrækkelig fjernvarme til Svendborg,  brænder Svendborg Affaldskraftværk Fåborg Kommunes affalds til markedsprisen 475 kr/ton. En pris for at brænde affald, som var prisen for at brænde affald på Fyn, eller som affaldsforbrændingen på Fynsværket udstak.  For at holde Svendborg affaldskraftværk økonomisk kørende betaler Svendborg Kommune en voldsom overpris på 1200 kr/ton for at få sit affald behandlet.  Arrangementet er voldsomt ulovligt, for affaldet skulle sættes i licitation. Hvis det blev sendt i licitation ville affaldet blive brændt i Odense til 475 kr/ton, og affaldskraftværket i Svendborg lukker, hvorefter de højt betalte stillinger og bestyrelsesposter ville forsvinde og den grove og ulovlige nepotisme ville se sin ende i Svendborg.     

 For at lovliggøre affaldsforbrændingen tilbyder jeg tilbage i 2015 ledelsen ved affaldskraftværket en opstilling fra Siemens, hvor en varmepumpe monteres på kraftværket, så affaldskraftværkets elproduktion omsættes i varmepumpen og værdiskabelsen er meget stor, når der produceres fjernvarme sammen med affaldsforbrændingen.  Herved kunne værkets drift lovliggøres, når værket nu kunne brænde affaldet til de 475 kr/ton, når varmepumpen i lange perioder omsætte billig strøm fra kraftværket til fjernvarme og erstattede dyr naturgas hos Svendborg Fjernvarme.  

 På et møde med ledelsen og bestyrelsen forelægges projektet og muligheden for at finansiere projektet og herved indkøre projektet i et driftsselskab, så affaldskraftværket ikke havde nogen risiko.

 Ledelsen ved affaldsforbrændingen afslår mit tilbud, og fortsætter den ulovlige drift. 

 I 2018 er jeg så igen i Svendborg denne gang hos Svendborg Fjernvarme (som aftager 50 % af fjernvarmen fra affaldskraftværket). Jeg har nu gjort General Electric (GE) interesseret i systemet med varmepumper, som virker sammen med kraftværker. Der afholdes nu et møde hvor GE, Direktøren for Sydfynsk Elforsyningen og ledelsen for Svendborg Fjernvarme deltager. 

 Mit oplæg var et stort  halmkraftværk på 20 MW el og 40 MW fjernvarme sammen med en 30 MW varmepumpe, som kunne forsyne hele Svendborg med fjernvarme, også når det var koldt. 

 Projektet tænkes at virke sammen med 25.000 sydfynske husstande (Sydfyn Elforsynings kunder) som elforsynes fra projektet, hvoraf nogle har individuelle varmepumper, sammen med  møller og solceller i Sydfyn Elforsynings forsyningsområde.  

 Det samlede projekt til 600 mio. tilbyder GE at finansiere.  

En husstand med fjernvarme eller gasfyr skal kunne trække ca. 0,5 kW kapacitet fra kraftværket i gennemsnit i de perioder til alm. elforsyning, hvor vedvarende energi ikke dækker behovet. Hvis fjernvarmebrugerne i Svendborg skal have projektet stillet gratis til rådighed for varmeforsyningen, udgør husstandens andel af investeringen blot 15.000 kr. Til gengæld sikres, at både elforbruget kan dækkes af vedvarende energi – eller i kombination med kraftværkets samproduktion med fjernvarmen i Svendborg. Altså! Med et slag gøres mange individuelle varmepumper, alm. husstandes elforbrug sammen med hele Svendborg Fjernvarmes varmeforsyning 100 % bæredygtig, billig og CO2-neutral. 

Projektet kunne udvise en robust økonomi sammen med lave el- og varmepriser når Sydfyn Elforsyning mange år ud i fremtiden kunne garantere deres kunder CO2 neutral og billig strøm, som kun var påvirket af den alm. prisdannelse som løn, vedligehold og herunder en mindre del fra halmpriserne. Men finansieringsudgifter og prisen på strøm fra møller og solceller som elselskabet havde langtidskontrakt på ville ligge fast mange år ud i fremtiden.  

 Men Svendborg Fjernvarme havde ikke noget ønske om at promovere en grøn og billig omstilling af den sydfynske energisektor. Ud over at spørge GE om pris på en varmepumpe, som skulle levere varme med nogle helt urealistiske høje afgangstemperaturer, gør Svendborg Fjernvarme intet i forhold til projektet. 

 Vinteren 2018 - 19 indleder ledelsen imidlertid forhandlinger med IESenergy og Victor DST fra Frederikshavn om køb af en lille og utilstrækkelig varmepumpe som leverer under 1/3 af byens varmebehov, som betyder at det ulovlige arrangement med Svendborg affaldskraftværk, som ikke sætter deres affald i udbud, det fortsætter.  

  Da ledelsen ved Svendborg Fjernvarme nu er indstillet på at anskaffe en varmepumpe, ser ledelsen ved Svendborg Affaldsforbrænding sig imidlertid truet, for hvis varmepumpen er tilstrækkelig stor, kan affaldsforbrændingen lukkes og de ulovlige forhold omkring at sætte affald i licitation, ophører. 

 Ledelsen ved Affaldsforbrændingen bestiller nu i løbet af efteråret 2018 denne samfundsøkonomiske analyse ved COWI se Link som fastslår det er den samfundsøkonomiske bedste løsning er at bevare affaldsforbrændingen i Svendborg og fravælge varmepumpen. 

 De underliggende værdier i beregningerne er som fanget ud af den blå luft. Det går på nogle generelle omkostninger ved affaldsforbrænding og nogle voldsomme opskruede omkostninger vedr. varmepumpens samfundsøkonomiske driftskonditioner og anskaffelsespriser. Forudsætninger som er voldsomt opskruet, fordrejet og voldsomt forfalsket.  Forholdet at Svendborg Kommune betaler voldsom overpris for at få kommunens affald behandlet figurerer ikke i udledningen fra COWI. 

 Netop disse samfundsøkonomiske beregninger bruges nu politisk i Svendborg Byrådet og via administrationen i kommunen for at bevare den ulovlige affaldskraftværk og vælge en alt for utilstrækkelig varmepumpe. 

 Eller det som sker er, at Svendborg fjernvarme køber en alt for lille varmepumpe  som  købes af IES. 

 Borgmesteren, Kommunaldirektøren og hele byrådet har i hele forløbet  været bekendt med de ulovligheder, der udspiller sig omkring forbrændingen, og de ved at COWI-dokumentet er en reel og bevidst forfalskning, men det bruges politisk til at bevare forbrændingen.  

 Forbrændingen lukkes endelig i løbet af 2024 eller reelt mere end 10 år for sent. 

 På baggrunde af grove ulovlige beslutningsveje i alle dele af processen omkring købet af varmepumpen, godkender kommunen købet af en varmepumpe fra IES og Victor i Frederikshavn uden at tilvejebringe i nødvendige og lovformelige undersøgelser af om varmepumpen virker. 

 For  da varmepumpen kommer i drift, bryder den da også sammen, og yder langt under det fastsatte, i den licitation IES vinder kontrakten med Svendborg fjernvarme på. Et forhold som Svendborg Kommune via et rådgivende ingeniørfirma skulle have 'fanget', da kommunen stiller kommunegarantien for købet af varmepumpen. 

 Det samlede billede er at via grove kriminelle forhold dels omkring købsprocessen med IES og Victor og Svendborg Fjernvarme og deres rådgivende ingeniører ved at varmepumpen ikke virker.  Alle ved, at det vil ende i en økonomisk katastrofe for fjernvarmeværket, hvilket det da også gør. Den rådgivende ingeniør manipulerer det endelige projektforslag, så en stor  varmepumpe sammen med et biomassekraftværk og elforsyning af Sydfyn Elforsynings kunder fravælges til fordel for at bevare affaldsforbrændingen og købe en lille varmepumpe af IES.   Og kommunen vedtager projektforslaget og den fatale varmepumpe fra IES købes. Varmepumpen til mere end 100 mio. bryder flere gange sammen og efter Victor’s konkurs virker varmepumpen ikke i mere 3 år og fjernvarmeværket har brugt minimum 50 mio. til at idriftsætte varmepumpen, og stadig yder den langt under det som den blev købt til at kunne. 

 Nu vil Svendborg Fjernvarme købe endnu en varmepumpe, og udvide forsyningsområdet Svendborg for minimum 1 mia. En individuel el-løsning i gasområderne kunne laves for 50 mio. og vil sammen med et kraftværk til forsyning af Svendborg Fjernvarmes nuværende fjernvarmeområde kunne samlet ende som en rygrad i den Sydfynske  el- og varmeforsyning og virke til billig og fossilfri varmeforsyning som virkelig indpasser VE og skaber værdi. 

 Men alle beslutningsveje i Svendborg Kommune er så gennemsyret af inkompetence, magtarrogance, nepotisme og et groft ulovligt virke at det vil aldrig effektueres til virkelig stor skade for forbrugerne på Sydfyn.  

Odsherred: 

Grove ulovlige forhold vedr. Odsherreds Forsynings nye fjernvarmeprojekt i syd begået i perioden april 2022 frem til i dag:

•  Odsherred Kommune godkender april 2022  i strid med lovgivningen en forøgelse af projektsummen fra 571 mio. kr. til 950 mio. kr. vedr. projektforslaget for Syd, uden at kende de samfunds- og brugerøkonomiske konsekvenser, og det er ulovligt. Senere i løbet af 2023 godkendes et projekttillæg til samlet 681 mio. kr., selvom det var kendt, at de samlede projektudgifter allerede oversteg 1 mia. kr. Kommunen, rådgiverfirmaet Planenergi og Odsherred Forsyning har dermed handlet   i ond tro, og klart i strid med gældende lovgivning.

•  Da projektet kollapser i løbet af 2024, pålægges fire eksisterende varmeværker at betale øgede varmepriser for at der kan overføres provenu til det kuldsejlede projekt i Syd. Det strider imod varmeforsyningslovens krav om, at hvert værk skal hvile økonomisk i sig selv, og det er ulovligt. Priserne mellem værker kan harmoniseres, men det kræver et godkendt projektforslag, som der ikke foreligger i Odsherred.

•  Planenergi fravalgte løsninger med lavere anlægsomkostninger (f.eks. mikrofjernvarmenet og små standard  varmepumper til 30- 40.000 kr. pr. husstand) til fordel for et projekt med omkostninger på op mod 660.000 kr. pr. husstand. Dette var oplagt økonomisk uholdbart, og efterlever ikke på nogen måde varmeforsyningslovens krav, om at det bedste bruger- og samfundsøkonomiske projekt skal vælges..

•  Umiddelbart efter godkendelse af fjernvarmeprojektet i 2022 udsteder Odsherred kommune en kommunegaranti på 581 mio. I forlængelse af kommunalfuldmagten og regler udstukket af indenrigsministeriet, så skal kommunen udfarende kontrollere det tekniske ved fjernvarmeprojektet ved at få et uafhængig ingeniørfirma til at se projektet igennem. Yderligere skal kommunen løbende udføre budgetkontrol for at sikre sig, at kommunens penge ikke tabes. Forhold som kommunen ikke har efterlevet. Alle de brud på licitationsregler som sker i forløbet, herunder de markante budgetoverskridelser som ledelsen i Odsherred Forsyning står som ophavsmænd til, som får projektøkonomien til samlet af løbe i 1,6 mia. ville de kontroller kommunen skulle udføre, når der stilles kommunegarantier, fange. Havde Odsherred Kommune efterlevet reglerne, så havde projektet aldrig endt så galt.  

Frem til rekonstruktionen af Odsherred Varme, er der som sagt begået  flere meget lovstridige forhold, som på alle måder underminerer projektet økonomisk. Her er det mest den kommunale administrative godkendelse af forøgelsen af projektsummen til de 950 mio. som sker april 2022. Kommunen havde alle muligheder dengang for at stoppe projektet, ved at forlange samfundsøkonomiske analyser vedr. den forhøjede projektsum.   Men kommunen handler på alle måder groft uansvarlig og ulovligt. 

Men på trods af den gennemførte rekonstruktion i Skifteretten der nu er gennemført og den kommunale advokatundersøgelse, der dokumenterede ulovlighederne, har hverken Odsherred Forsyning eller Odsherred Kommune ændret praksis. Tværtimod fortsætter begge parter med at administrere fjernvarmeprojektet på samme ulovlige  grundlag.

 For efter rekonstruktionen er projektets dækningsområde reduceret fra ca. 2.550 til 1.200 forbrugere, og projektets økonomi ændres væsentligt. Alligevel undlader Odsherred Kommune at kræve udarbejdelse af et nyt projektforslag og ny behandling som planlægningsmyndighed. Denne passivitet er i strid med kommunens forpligtelser og understøtter reelt videreførelsen af en ulovlig praksis fra kommunens side.

Odsherred Forsyning forsøger nu at gennemføre opkrævning hos de tilbageværende forbrugere på baggrund af et projekt, der ikke hviler på et gyldigt, godkendt og lovmedholdeligt projektforslag. De seneste budgetter  efter rekonstruktionen ved Skifteretten  viser en gæld på 750 mio. kr., der forudsætter en varmepris på 26.000 kr. årligt over 45 år for et normalforbrug. Det fremgår dog af det oprindelige projektmateriale fra 2022, at fjernvarme allerede dengang ved kommunens administrative forhøjelse af projektsummen til de 950 mio. var en betydelig dyrere løsning end individuel elopvarmning. Nu er der altså kun 1.200 forbrugere til at afdrage den reducerede gæld, så derfor er det hævet over enhver tvivl at projektet langt fra er det samfundsøkonomiske bedste. Individuel elløsning er med sikkerhed den bedste samfundsøkonomiske løsning i Odsherred, hvorfor det er ulovligt at gennemføre det reducerede fjernvarmeprojekt. Det er det netop fordi det er til stor skade for forbrugerne og det hviler på et retsstridig lovgrundlag. 

 For netop når der ikke foreligger et retsgyldigt projektforslag, er der ingen hjemmel for hverken forhøjede varmepriser eller tvangsbestemte udtrædelsesgebyrer. Trods dette har Forsyningens ledelse valgt at varsle både prisstigninger og udtrædelsesgebyrer. Endnu værre er det, at forbrugerne trues med anvendelse af fogedretlige indgreb, herunder udlæg og tvangsauktion, hvis betaling udebliver.

Dette udgør efter min vurdering et klart og voldsomt misbrug af statslige inddrivelsesmekanismer på et groft ulovligt grundlag. En helt igennem voldsom krænkelse af borgernes retsstilling, netop i forlængelse af at kommunen og forsyningen agerer på et retsstridig eller ulovligt grundlag.

Det samlede forløb i Odsherred illustrerer alvorlige strukturelle svagheder i det offentlige tilsyn med kommunale forsyningsvirksomheder. Både Indenrigsministeriet, Forsyningstilsynet, Civilstyrelsen og Ankestyrelsen har i denne sag undladt at reagere – trods tydelige signaler om grove ulovligheder. Også aktører som de rådgivende ingeniører og advokatfirmaer, herunder Kromann Reumert, har medvirket til at legitimere eller ignorere centrale lovbrud.

Konsekvensen er, at almindelige forbrugere nu står over for store økonomiske byrder, uden at der foreligger lovligt grundlag, og uden at ansvarlige myndigheder griber ind, eller Odsherred-sagen viser med al tydelighed, hvordan kommunale fjernvarmeprojekter kan udvikle sig til dybt problematiske konstruktioner, hvor det ene lovbrud afløses af det næste til stor skade for forbrugerne, hvor hverken økonomisk ansvarlighed eller lovmedholdelighed er til stede, og i den sammenhæng er de forhold Rigsrevisionen har fået øje på vedr. interne handler i de kommunale energikoncerner jo absolutte petitesser…   

Grov nepotisme og ulovligheder i Randers

I 2013 dokumenterede jeg sammen med DAKA’s ledelse, at spildvarme fra fabrikken uden for Randers kunne halvere fjernvarmeprisen i forhold til fjernvarme fra Verdo’s  biomassekraftværket på havnen i Randers. Et kraftværk der årligt brændte 250.000 ton træ som sejles ind fra verdens skove og brændes af i Randers. Trods varmepriser over 15.000 kr. pr. husstand afviste Energistyrelsen at gribe ind, da kommunale projekter afgøres lokalt.

 Jeg forholder Ib Larsen direktør for Energistyrelsen, at kommunerne bevidst fravælger optimale energisystemer som gavner indpasningen af VE for herved at  levere brugerne billig varme og strøm. 

Ib Larsens svar på min henvendelse Link

Ib Larsen, svarede:

"Om dine foreslåede alternativer er en bedre løsning, har Energistyrelsen ikke forudsætning for at udtale sig om. Det afhænger af de lokale og konkrete omstændigheder, som kommunerne skal tage i betragtning, når der udarbejdes projektforslag."

Med denne udmelding fralægger Energistyrelsen sig reelt enhver vurdering af, hvad der teknisk og økonomisk er bedst for borgerne vedr. de systemer de kommunalt ejede energiselskaber, de laver – selv når dokumentationen er entydig som med mit projekt ved DAKA i Randers, som jeg forholder Ib Larsen. Det fungerer i praksis som en indirekte accept af, at kommuner kan gennemføre dårligere og dyrere løsninger, fordi ingen statslig myndighed foretager en neutral faglig kontrol af de energisystemer, som iværksættes. Dermed åbnes døren på vid gab for grove ulovligheder eller systematiske overgreb mod fjernvarmebrugerne, som Randers-sagen da også  illustrerer.

 Da det jo naturligt var en gåde for mig, hvorfor Randers Kommune og Verdo som ejer og driver kraftværket og fjernvarmenettet i Randers på ingen måde var lydhør over for at reducere DAKA’s energiforbrug i form af 500.000 MWh naturgas årligt og erstatte energien af halm som herefter via et kraftværk forsyner produktionen med strøm og procesdamp og via varmepumper som er integreret i kraftværket optager spildenergien efter industrien og yder meget billig fjernvarme til Randers. 

Jeg arbejder på flere tiltag i kommunen for at fremme projektets muligheder, og jeg får et møde med Randers Borgmesteren og formand for Verdo, Claus Omann Jensen. 

Projektet ved DAKA var så stærkt, at det både kunne levere billig varme til Randers og betale for at afskrive den gæld der var i kraftværket på haven, og betale for at nedtage værket, og stadig udvise en langt billigere varmeprisen end den Verdo kunne præstere fra kraftværket på havnen.   

 Jeg foreslår altså Claus Omann Jensen at nedtage Verdo kraftværket og levere alt fjernvarme til Randers fra DAKA. 

Under en fin middag på Rådhuset bekræfter Omann Jensen reelt at kommunen og ledelsen ved Verdo er bevidst om, at brugerne overbetaler for fjernvarmen, eller varmens produktionspris herunder omkostning til leverance via fjernvarmenettet er langt under det forbrugerne i Randers betaler. Men det er ifølge Claus Omann Jensen en politisk beslutning, at sådan skal det være. Jeg fremfører, at det er ulovligt, hvortil borgmesteren svarer, at Verdo ikke har fået nogen kritik af tilsynsmyndighederne. 

Kort efter sin afgang som borgmester blev Claus Omann Jensen ansat i Verdo med ansvar for forretningsudvikling til 90.000 kr. om måneden. Sagen viser det lukkede netværk og personsammenfald af personer som cirkulerer mellem Randers Kommune, byråd og Verdo og ligegyldigheden med den teknologiske udvikling og varmeprisernes størrelse kunne ikke ligge aktørerne mindre på sinde, bare de besidder magten og de gode lønninger og honorarer. Fjernvarmebrugerne er som lydige malkekvæg, når de systematisk overbetaler, og midler kanaliseres til andre dele af Verdo koncernen – en praksis, der er ulovlig, men reelt accepteres ‘af systemet’ - og dog!  

For i 2015 har jeg min sidste kontakt til Verdo og kommunen. Umiddelbart herefter får Forsyningstilsynet øje på de mange ulovlige forhold der hersker i Verdo-koncernen.  

 Her en søgning i Forsyningstilsynets database over afgørelser efter 2015 med søgeordet 'Verdo', se Link hvor der ses en stribe afgørelser som går Verdo imod. 

 Forsyningstilsynets afgørelser kan opsummeres til mere end 700 mio. som Verdo på den ene eller anden  uretmæssige måde  har opkrævet ved fjernvarmebrugerne i Randers i perioden fra år 2000 og frem, som selskabet er pålagt at betale tilbage. 

Her sager Forsyningstilsynet har afsagt  som går Verdo imod: 

• Afgørelse April 2019: På baggrund af manglende godkendelse af forrentning af indskudskapital, blev Verdo Varme pålagt at tilbageføre ca. 235 millioner kroner til forbrugerne.

• Afgørelse December 2019: Det blev besluttet, at Verdo Varme skulle tilbageføre yderligere ca. 149 millioner kroner på baggrund af opkrævning af forrentning, som ikke var godkendt.

• Afgørelse Juni 2021: Verdo Varme skal fremadrettet tilbageføre 116,4 millioner kroner i forbindelse med ulovlig brug og forrentning af koncerninterne lån.

• Afgørelse Marts 2023: Yderligere en efterregulering på 65 millioner kroner til forbrugerne

Verdo’s selskabsstruktur eller selskaber under Verdo Holding: 

Energi og Forsyning:

• Verdo Varme: Forsyner over 76.000 kunder i Randers og Herning med fjernvarme.

• Verdo Produktion: Producerer varme til fjernvarmekunder og el til el-børsen fra kraftvarmeværket i Randers.

• Verdo Vand: Indvinder ca. 2,5 mio. m³ vand om året og står for omkring 50 % af vandforsyningen i Randers Kommune

• Verdo Go Green: Leverer el- og ladeløsninger    til kunder i hele Danmark.

• Verdo Trading: Driver global handel med CO2 kvoter, og certificeret biomasse 

• Verdo Energy Systems:Leverer fjernvarmeløsninger, store varmepumper til fjernvarmeforsyning, herunder kedelløsninger 

Verdo har bl.a. uden godkendelse fra tilsynet forrentet indskudskapital. Der er adskillige eksempler på, at Verdo har handlet efter forgodtbefindende og pålagt varmen udgifter, som forbrugerne uretmæssigt har måttet betale.

Det, Forsyningstilsynet konkret har påpeget, er en række regnskabsmæssige dispositioner, hvor pengetransaktionerne har været direkte ulovlige, som ledelsen med sikkerhed har været bekendt med - men efter devisen går det så går. Selvom det drejer sig om betydelige beløb, som Verdo nu er  i færd med at tilbagebetale til forbrugerne gennem lavere varmepriser, forklarer det langt fra de høje varmepriser, byen oplevede, før tilsynet gik ind i sagen i 2015.

De forhold, som Forsyningstilsynet har afdækket, afslører tydeligt den grove og ulovlige kultur, der hersker i Verdo’s ledelse. Mulighederne for at tømme forbrugernes lommer har været mange for en ledelse præget af et kriminelt islæt: Lønninger til koncernens øvrige medarbejdere er blevet betalt af Verdo Varme, og når Verdo Produktion køber brændsel af Verdo Trading, er priserne blevet kunstigt oppustet som er uendelig let at skjule i regnskaberne. Resultatet er, at fjernvarmebrugerne i sidste ende har overbetalt for deres fjernvarme, mens de kommercielle selskaber i Verdo-koncernen har fået fyldt deres pengetanke. Eller svindel og bedrageri i ren form. 

Tekniske løsninger som kunne levere ren og billig energi til forbrugerne i Randers og som kunne indpasse store mængder VE afvises rutinemæssigt..  

  Henvendelse til interessenter i Odense  vedrørende varmeforsyning, investeringer og potentiale for VE-baseret kraftvarme og varmepumper på Fynsværket

I foråret 2020, umiddelbart før den endelige  beslutning om at nedlægge kulkraftværket på Fynsværket tages, rettede jeg henvendelse til borgmester Peter Rahbæk Juel i Odense Kommune med henblik på at drøfte muligheden for at etablere et større kraftværksprojekt i kombination med store eldrevne varmepumper på Fynsværket, herunder at kraftværket på Fynsværket kunne virke som backup til mange individuelle eldrevne varmeanlæg i huse uden for fjernvarmeområderne på Fyn.  

 Det projekt Fjernvarme Fyn og Odense Kommune arbejdede  med til erstatning for varme fra kulkraftværket på Fynsværket var få men meget bekostelige varmepumper som optager spildenergi fra industrien, spildvarme i affaldskraftværkets røggas, og spildvarme fra renseanlæg, yderligere så planlagde man en stor fliskedel som skulle leverer langt den overvejende del af fjernvarmen. Alle tiltag som   i dag er gennemført og som jeg antager samlet har kostet 1,5 mia. men som leverer rasende dyr  varme.  

  Efter en dialog med Odense Kommunes borgmester og økonomiudvalget blev jeg henvist til Fjernvarme Fyns ledelse, hvor jeg fremlagde gevinsten for Fjernvarme Fyns varmebrugere, ved de dualistiske produktionsprincipper jeg foreslog.

På det tidspunkt havde Siemens netop præsenteret 150 MW varmepumper i Odense for ledelsen ved Fjernvarme Fyn. Varmepumper  til 2,3 mio. kr./MW – en pris mere end 1/4 af den priser  Fjernvarme Fyns valgte for varmepumper, som bygger på spildvarme fra industrien, som har kostet over 10 mio. kr./MW. Siemens varmepumperne bruger langt mere strøm, end de varmepumper Fjernvarme Fyn valgte. Men med strøm fra store havvindmøller til under 20 øre/Kwh så er strømforbruget ikke et problem..  

Siemens salgsprospekt fra 2019 se link 

Disse fejlinvesteringer man har foretaget i Odense er dybt problematiske. De valgte varmepumper er voldsomt kapitaltunge, og biomasseforbruget er enormt – over 400.000 ton årligt – netop derfor er varmeprisen for forbrugerne   eksploderet. Hvor fjernvarmen for 25 år siden kostede 4.000 kr. plus 4.000 kr. i afgift årligt, er den i dag oppe på 12.000 kr. hvor  afgiften blot udgør 400 kr. fra den lille del af affaldsvarme som medgår til fjernvarmeforsyningen. 

 Langt størstedelen af varmen i Odense produceres ved forbrænding af affald og enorme mængder biomasse – ikke gennem moderne, dualistiske energisystemer, hvor billig vind- og solstrøm udnyttes via store varmepumper, og hvor kraftværker leverer spildvarme, når VE ikke forsyner. Den manglende integration af disse fleksible løsninger har ført til en dyr og ineffektiv varmeforsyning, hvor borgerne i stigende grad må betale prisen for teknologisk stagnation og politisk svigt i den grønne omstilling, når resultatet er, at der brændes alt alt for meget biomasse og lige præcis det vi ser ske i Odense.  

Multifuel kraftværket med termisk batteri jeg forelægger for ledelsen ved Fjernvarme Fyn: 

Avedøre 2 Multifuel kraftværket kan yde 600 MW el ved en virkningsgrad på 50 % af halvt halm og naturgas. Kraftværket kostede ved etablering i 2001 beskedne 4 mia. 

Avedøre kraftværket 

 Et 800 MW multifuel kraftværk på Fynsværket, kombineret med termiske batterier, 600 MW varmepumper og en ombygning af affaldskraftværket, kan for 15 mia. kr. levere hele Odenses fjernvarmebehov – også i de koldeste perioder – samt leverer hele behovet for strøm til Fyn.

Princippet i det termiske batteri sammen med et kraftværk se Link

 Når en 1,5 GW havvindmøllepark leverer 8 TWh strøm årligt, har 100.000 elopvarmede huse varme sammen med det alm. elforbrug til Fyn leveres. 

Det  økonomisk bærende er den billige havvindmøllestrøm til under 20 øre/KWh sammen med meget billig strøm fra udlandet i lange perioder som styrker den samlede økonomi, selv når den årlige kapitaludgift til renter og afdrag af den store investering var mere end 500 mio. når pensionskasser opnår en høj forrentning på 5 %, over 40 år. 

Den dualitiske løsning som kan gøre Fyns el- og varmeforsynings fossilfri: 

 De centrale kraftværker sammen med store varmepumper til fjernvarmeproduktion er helt afgørende for at indpasse store produktioner fra mere og mere af den VE, som kommer i forsyningen - men nok så vigtigt, man kan lave et stort kraftværksanlæg på Fynsværket som sammen med en stor havvindmøllepark og bestående VE på Fyn, som sammen med at brænde den bestående affaldsmænge og en absolut minimal mængde biomasse. Herefter kan det samlede system levere hele el og varmebehov til Fyn. Netop derfor er mit hovedbudskab tilbage i 2020 til ledelsen ved Fjernvarme Fyn, at der skal laves et stort effektivt kraftværk med store termiske batterier som virke sammen med en stor havvindmøllepark som via en kabelforbindes direkte til Fynsværket og dermed til det overordnede højspændingsnet, som i dag er ført ind til Fynsværket. 

 Jeg foreslår en samlet forretningsmodel hvor et selskab ejer og driver kraftværket sammen med møllerne og tilbyder 100.000 husstande el-varme i samdrift med kraftværket og havvindmøllerne. 

Den termisk elradiator med varmebatteri se 

På samme måde som jeg beskriver for el-varme sammen med de københavnske kraftværker og Energiøen Bornholm, så foreslår jeg samme løsning med mange elopvarmende hus i samdrift med Fynsværket.  

Et stort 800 MW kraftværk på Fynsværket som om natten kan varmeforsyne boliger med elvarme, hvor der kan gemmes varme i boligen, kan forsyne 100.000 husstande med elvarme. Når de elopvarmede boliger så varmes i dagtiden med den gemte varme, så kan Fynsværkets i dagtiden forsyne el-nettet..   

Den overordnede økonomi var at 100.000 el-opvarmede her var den samlede installationsomkostning 1,5 mia. til at installere el-varme og systemet brugte den el-ledninger som var etableret og forbundet til huset. Skulle husene monteres med varmepumper sammen med ekstra el-kapacitet når varmepumperne også virker i dagtiden, eller fjernvarme til minimum 200.000 kr. pr. hus var investeringen samlet, 20 mia.  

Den store samfundsbesparelse opnås, når projektet indpasser VE strømmen og skaber værdi. Det samlede projekt ville kunne levere elforbrugerne hele strømbehovet til en særdeles fornuftig pris, levere de elopvarmende huse meget billig varme og levere fjernvarmekunderne gratis eller meget billig varme, samtidig med at pensionskasserne opnår den gode forrentning de ønsker. 

   Klima og Energiministeriet stiller som sagt med op til 55  mia. i direkte tilskud for at få en 3 GW vindmølle.  Dette viser med al tydelighed, hvor elendig indpasningen af VE strømmen er. Når parken sammen med andre nye parker kommer i drift vil parken i lange perioder slå bunden ud af elmarkedet og mange energiparker vil ende med at gå konkurs.  

 3 GW havvind i Kattegat forbundet til store kraftværker med varmepumper  i Odense og i Århus se 

Sådan 2 store kraftværksprojekter i Århus og i Odense vil  samlet kunne understøtte 200.000  elopvarmede husstande hvor alternativet i form af fjernvarme ville  minimum koste 40 mia. Projektet virker samtidig til at implementere 3 GW havvind uden op til 55 mia. i statsstøtte, og fjernvarmebrugerne og de elopvarmede boliger vil opleve uhørt lave varme- og el-priser, når pensionskasserne opnår en god forrentning af den investerede kapital. 

Den voldsom forkerte beslutning i Odense hviler på et bevidst fordrejet grundlag:   

Den fejlslagne beslutning i Odense hviler på et bevidst fordrejet grundlag.

Det, der står klarest frem, er valget af en løsning med få, men meget dyre varmepumper og en stor fliskedel – stærkt promoveret af energiminister Dan Jørgensen og den politiske ledelse i kommunen med borgmesteren i spidsen.

Alternativet kunne have været et samlet energikoncept baseret på store Siemens-varmepumper, en havvindmøllepark og et kraftværk – stort eller mindre – som kunne supplere, når strømpriserne er høje eller vind og sol ikke leverer. En sådan model ville have sikret Odense billig fjernvarme og skabt store samfundsmæssige værdier.

Alligevel valgte Fjernvarme Fyn, kommunen og de rådgivende ingeniører bevidst at manipulere forudsætningerne i det projektforslag, der blev politisk godkendt – i realiteten på ulovligt grundlag.

Årsagen til, at man fravalgte kraftværk og havvind, er klar: det ville kræve udefrakommende investorer og dermed et tab af kontrol for Fjernvarme Fyn. Resultatet er, at borgerne i Odense nu må betale prisen

Mvh Niels Hansen

Gammelbyvej 4

7500 Holstebro